Sten i døbefonten

Sten i døbefonten

Mål

At føle hvordan man kan slippe af med noget, der tynger ved at overgive det til Gud

Forløb

I kirken.

Giv hver konfirmand en sten (i størrelse så den ca. kan være i en knyttet hånd), der har ligget i fryseren et par dage, så den er iskold.

Lad dem sætte sig med god afstand til hinanden på kirkebænkene.

Bed dem hver især tænke på noget, der tynger dem, som de er kede af eller fortryder, imens de sidder med stenen og opvarmer den i hånden.

Bed dem tage det de tænker på og presse det ind i stenen, imens de opvarmer den.

Når der er gået et stykke tid, lad konfirmanderne komme op til døbefonten og lægge stenen i døbefontens vand, hvor alt det dårlige bliver drunknet og vasket bort.

Arbejdsmetode

Oplevelse

 

 

Tekster

F.eks:

Luk 7,50 ”Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!”

Matt 9,2 ”Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig”.

Luk 22,17-20 - Indstiftelsesordene

Joh 3,1-15 - Jesus taler til Nikodemus om dåben

Forberedelse

Find sten, så der er til alle konfirmander.

Læg stenene i fryseren, tag dem ud lige inden de skal bruges og tag dem med til konfirmationsforberedelsen i en frostboks.

Materialer

Sten til hver konfirmand.

Varighed

15-20min