Julegaven

Julegaven

Mål

At reflektere over gavers betydning

At reflektere over julens budskab til os

Forløb
  • Indled med denne "Quiz og byt om gaver" - klik her
  • Understreg herefter for konfirmanderne, at julens budskab er, at mennesker skal give, fordi de har fået - ikke for at få. I julen giver Gud af sig selv til os. Vores gengældelse af den gave er ikke at give Gud en gave, men at vise omsorg for andre mennesker
  • Stil en gave frem foran konfirmanderne (en tom skotøjsæske der er pakket ind, og som du har lavet en sprække i, så der kan stikkes et stykke papir ind)
  • Giv dem nogle sedler og blyanter og bed dem hver især overveje, hvordan man i julen kan give noget af sig selv til andre, både til dem man kender, og til nogen man ikke kender. Forslagene skrives på sedlerne og lægges i gaven
  • Foran konfirmanderne står nu deres svar på Guds kærlighed, nemlig hvordan de vil vise omsorg for næsten. Men for at det ikke bare skal ligge der og være ord på små sedler, skal konfirmanderne nu komme op en efter en og læse en seddel op - ikke nødvendigvis deres egen. Når den enkelte seddel er læst op, sættes den fast på tavlen/væggen med et stykke tape
  • Alle kan nu se den åbne gave og alle forslagene, og hver konfirmand overvejer nu med sig selv, hvordan de i denne jul vil give noget af sig selv til andre. Opgaven er nu at gå ud og hjem og gøre det!
  • Herefter kan konfirmanderne sammen overveje, hvordan de i fællesskab kan svare på Guds kærlighed ved at vise omsorg for næsten. De kunne fx bage småkager til andre - klik her eller noget helt andet
  • Den første gang efter jul kan I snakke om, hvad de har gjort og hvordan det var
Arbejdsmetode

Refleksion og Cooperative Learning

Forberedelse
  • Print spørgsmål - klik her
  • Pak en skotøjsæske pænt ind og skære en sprække i
  • Hav sedler, blyanter og tape klar
Varighed

30 min.