At være skabt i Guds billede

At være skabt i Guds billede

Mål

At se sig elsket i lyset af skabelsesberetningen

Forløb

1. Læs: skabelsesberetningen

  • Samtale: se overvejelser om samtalen her.

2. Video med Christina Aguilera: Beautiful (Youtube)

  • Vi ser Christina Aguileras video ”Beautiful”.
  • Vi læser teksten.
  • Vi ser videoen igen. Gruppe 1: læg mærke til personerne, hvilke personer møder vi, gruppe 2: læg mærke til hvordan teksten passer til det vi ser, gruppe 3: Hvordan udvikler personerne sig gennem videoen?
  • Hvad så I? – hvilke personer?  (anoreksi pige, Bøsse, pige der bliver overfaldet af andre piger – bøjle?, sort/ikke som i bladene, punker i bussen, slapsvans, transeksuel).
  • Hvordan passer billede og tekst sammen? Blomsten der er vissen til at begynde med – blomstre til sidst.
  • Snak om spørgsmålene i plenum.

3. Øvelse: Fortæl historien om soldaten i Afganistan:

  • Spørg om konfirmanderne vil give hinanden den gave, at lave sådan et brev til hinanden?
  • Konfirmanderne får nu et papir med navnene på alle på holdet. Se eksempel. Man skal ikke skrive om sig selv.
  • Skrive 2-3 positive ting om hver person i klassen. HUSK! Man kan altid finde noget positivt at sige om andre – ”Vær mod andre som du ønsker at de skal være mod dig”.
  • Beskrivelser indsamles
  • Præsten renskriver og formulerer brevet, se eksempel nederst på denne side.
Arbejdsmetode

Samtale, billed og lyd fører til konfirmandens mere personlige overvejelser om næsten.

Tekster

1 Mos 1,26 - Lad os skabe mennesker i vort billede...

Matt 22,34-40 - Det største bud i loven

Forberedelse

Lave sedler med navnene på alle.

Finde Christina Augilera på youtube og stille projektor op.

Materialer

Bibeler

Papir og blyanter til musikvideoen

Projektor + Christina Augileras musikvideo

Fortælling

Navnesedler + blyanter til brevene

Varighed

2 x 45 minutter

Diverse

Kære NN

Du er skabt af Gud og Han elsker dig præcis som du er. Men også dine kammerater sætter stor pris på netop dig og dine mange gode egenskaber. Om dig skriver de:

Kære NN

Du er god til computerspil, du er rigtig god i skolen og rar at være sammen med, Du er rigtig klog, du er sjov at være sammen med, og så er du en god ven. Du er en rigtig god kammerat, du er venlig mod alle. Du er klog og er en sød og hjælpsom ven. Du ved rigtig meget og du tør sige en masse i timerne. Sød mod alle. Du er lidt genert, men jeg synes at du er så dejlig at være sammen med og rigig rar. Du er klog en god ven. Du har en god humor. Du er intelligent, venlig og en rigtig god ven. Du er god til at spille computer, du er klog og rigtig dejlig at være sammen med. Du er hjælpsom og god til at læse. Du er god til at være venner med alle, du er lige til og er meget sød og hjælpsom. Du kan lige pludselig finde på at bryde ud i sang (det synes jeg er sjovt og cool), du er god til at forstå en vits. Du er klog og kan huske alt vi har lært, og du ved en hel masse, som vi ikke har lært. Du er sangeren og rigtig flink. Man bliver glad af at være sammen med dig, og du ved rigtig meget.

Kære NN – tak for at du netop er dig

Flere forældre har meldt tilbage at dette brev har været en kæmpe gave – ikke mindst til de konfirmander, der oplever mobning.