#hashtag bibelen

#hashtag bibelen

Mål

At skabe fordybelse i en bibeltekst

At fortolke og forstå

At læse mellem linjerne

Forløb

#hashtag er en måde at understrege et fokus i en tekst, en måde at sætte en overskrift på eller antyde hvad der står mellem linjerne. Det er som at sætte en post-it på en tekst og her ganske kort udtrykke, hvad meningen er - læs mere klik her.

Se video klik her hvor 50 konfirmander laver #hashtag på Salme 23.

Det vil sige, at #hashtag er en kommunikativ genvej. Det kræver ikke dybe forklaringer om fortolkning og analyse overfor de unge. De fleste konfirmander ved, hvad et #hashtag er og er vant til at bruge det.

  • Udlever eller henvis til en kort bibeltekst - se eksempler nedenfor
  • Nu skal konfirmanderne to og to sætte #hashtag på teksten
  • Efterfølgende kan I tale i plenum om jeres forslag til #hashtag og begrunde, hvorfor I har valgt det
  • Du kan som præst afslutte med dit eget #hashtag og begrunde

Ekstra opgave:

  • Find et billede, der passer til og upload tekst, #hashtags og billede på Instagram.
Arbejdsmetode

Tekstarbejde med grundteksten

Tekster

Der er utallige tekster, man kunne bruge - det kunne være et konfirmandord - klik her

Det kunne være bibelord til opmuntring og trøst side 949 ff i DDS

Det kunne være enkeltudsagn fra Bjergprædikenen:

Matt 5,14-15 Verdens lys

Matt 5,21-22 Om drab

Matt 5,38-39 Øje for øje

Matt 5,43-44 Fjendekærlighed

Matt 6, 5-6 Om bøn

Matt 6, 24 Om Gud og mammon

Matt 6, 25-26 Om bekymringer - se himlens fugle

Matt 6, 33-34 Om bekymring - søg først Guds rige

Matt 7, 1-3 Splinten og bjælken

Matt 7, 7-9 Om bønshørelse

Matt 7, 12 Den gyldne regel

Det kunne være Jesu syv "Jeg-er-ord":

Joh. 6,35 Jeg er livets brød

Joh. 8,12 Jeg er verdens lys

Joh. 10,9 Jeg er døren

Joh. 10,11 Jeg er den gode hyrde

Joh. 11,25 Jeg er opstandelsen og livet

Joh. 14,6 Jeg er vejen, sandheden og livet

Joh. 15,1 og 5 Jeg er vintræet

Korte lignelser:

Matt 7, 24-27 Klippegrund

Matt 12, 33-34 Træets frugter

Matt 13, 4-9 Sædemanden

Matt 13, 45-46 Den kostbare perle

Matt 18, 12-14 Det vildfarne får

Salmevers kan sikkert også bruges!

 

 

Forberedelse

Print teksten ud, eller lad dem selv finde teksten i Bibelen, hvis I har trænet bibelopslag.

 

 

Materialer

Se teksthenvisninger

Varighed

5-10 minutter flere gange - eller en længere fordybelse

Diverse

På siden tagboard.com kan man teste et #hashtag og se, om det bliver brugt. Hvis nogle på Instagram, Facebook, Twitter mfl. bruger det nævnte #hashtag, vil man kunne se resultatet her - altså i hvilke sammenhæng andre har brugt det. Prøv f.eks. at skrive #medmenneskelighed #omsorg #menneske #godhed #livet #hvemerjeg #hvorstårjeg#hvordangørman