Zakæus eksegese

Zakæus eksegese

Mål

At komme tættere på evangelieteksten

At tale sit liv og sin forståelse ind i teksten

Forløb

Læs eller genfortæl fortællingen om Zakæus.

Placer 20 mandeportrætter på gulvet - klik her

Herefter skal konfirmanderne reflektere over, hvilket udtryk Zakæus havde den dag, Jesus kom til Jeriko.

Konfirmanderne går rundt imellem de forskellige ansigter og stiller sig ved det ansigt, som de synes passer bedst til Zakæus. Saml op i mindre grupper eller i plenum, hvor konfirmanderne begrunder deres valg.

Erfaringen er, at konfirmanderne bevidst eller ubevidst går det sted hen i fortællingen, der måske rammer dem, og finder Zakæus - måske før Jesus kommer til byen, måske imens han sidder i træet, eller når han byder Jesus indenfor i sit hjem.

Lad konfirmanderne sætte ord på, for når de selv formulerer sig, går de ind i fortællingen.

Du kan evt. som præst samle op til sidst, men ofte vil det vigtige allerede være sagt.

 

Arbejdsmetode

Eksegese, refleksion, samtale

Tekster

Luk. 19, 1-10 "Zakæus"

Billederne kan også bruges til en række andre skikkelser fra bibelske fortællinger fx.:

- Luk. 15, 11-31 "Lignelsen om den fortabte søn". Her kan billederne bruges på faderen, sønnen eller den ældste bror.

- Mark. 14, 66-72 "Peters fornægtelse". Her kan billederne bruges i forbindelse med Peters ansigtudtryk.

Forberedelse

Hente og udprinte billeder

Materialer

Du finder billederne ved at - klikke her

Varighed

15-30 min