Hovedforedrag

Tirsdag:

Relation og forkyndelse – et tilknytningsteoretisk perspektiv

v/ Helle Schimmell, cand.theol., ph.d.

Mennesker har både behov for oplevelsen af at høre til og for at engagere sig i verden. En tryg base er et godt afsæt for at foretage bevægelsen ”hjem-ud-hjem”, som er en grundlæggende cirkelstruktur, der gennemsyrer vores liv. For både børn og voksne gælder det, at jo tryggere base, jo større frimodighed til at drage ud, med forvisningen om, at der er nogen til at tage imod, når man har brug for at vende hjem. I den kristne forkyndelse og det nytestamentlige gudsbillede genfinder vores biologisk funderede ”hjem-ud-hjem”-bevægelse sit dybe resonansfelt. Med afsæt i teorier om tilknytning og relationer skal vi gentænke, hvad der er centralt og perifært i vores mellemmenneskelige møde med konfirmanderne. I løbet af foredraget skal vi også sammen kigge på, hvordan vi formidler viden om kristendommen, og hvordan vi forkynder evangeliet.

Onsdag:

Rethink teologien?

v/ Søren Østergaard, leder af Center For Ungdomsstudier og Hans Vium Mikkelsen, rektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Findes der en ungdomsteologi? Hvad tænker unge i konfirmationsalderen i 2017? Vi har bedt Søren Østergaard sociolog og leder af Center for Ungdomsstudier, sammen med Hans Vium Mikkelsen, teolog og rektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, om at komme med et bud fra hver deres vinkel. Spørgsmålet er om vi kan finde en fællesmængde, en teologi der kan tale til tidens konfirmander eller et rum i konfirmandernes verden, hvor teologien kan få plads.

Oplægget følges op af samtaler i grupper.

Torsdag:

Om at turde vise underet – med Grundtvig i konfirmandstuen

v/ Ulrik Overgaard, sognepræst, ph.d.

For Grundtvig var konfirmationen ikke en bekræftelse af dåben og troen på Gud. Det var Guds bekræftelse af den konfirmerede som Guds barn. Derfor kaldte han i 1840 konfirmationen for en aldeles ligegyldig kirkeskik, hvis den skulle fortsætte med udenadslære, samvittighedstvang og vaccination mod al form for spirende religiøsitet i det enkelte unge menneske. Skulle de unge oplæres i kristendommen, måtte præsten derimod være et ”Speil af Aandens Verden”, så de hver især kunne se underet og frit sætte sig selv i forhold til sin Gud og sin næste. De skulle med andre ord ikke blot oplyses men også oplives… og det faldt ikke i god jord i samtiden!

Med udgangspunkt i værdien af og formålet med konfirmationsforberedelsen vil jeg argumentere for, at Grundtvigs ønske om både at oplyse og oplive konfirmanderne er af største betydning i dag, hvor den enkeltes religiøse afklaring i den grad igen er på dagsordenen. Ingen af delene kan undværes, men hvordan gør man, hvis man som Grundtvig samtidig vil insistere på den enkeltes frihed? Hvordan forkynder man uden at manipulere? Hvordan videregiver vi værdier og holdninger uden at krænke de unges frihed til at tro og tænke, som de vil?

Deltagerne vil blive aktivt inddraget i oplægget.