Helligånd

Kort sagt til børn

Helligånden er en usynlig kraft. Den kan sammenlignes med en varm vind, der suser forbi – vi kan ikke se, hvor den kommer fra eller hvor den skal hen, men mærke at den varmer.

Teologisk refleksion

I Det Nye Testamente er Helligånden en almindelig betegnelse for Guds ånd og Guds usynlige nærvær og kraft – en kraft og et nærvær vi ikke kan se, men mærke som noget godt. Ordet ånd hænger sammen med livsånde og betyder livskraft. Helligånden er dermed en særlig bevægende kraft, der er livgivende.

Når vi taler om Helligånden, er det ofte igennem billedsprog og symboler. De tre mest almindelige symboler på Helligånden er hhv. duen, vinden og ilden.

Helligånden, Guds ånd og kraft, er til stede i Jesus gennem hele hans liv – han undfanges af Helligånden og Guds ånd kom over ham ved hans dåb. At Jesus har Guds ånd i sig – kærlighedens, barmhjertighedens og omsorgens ånd - gør, at han er barmhjertig over for sin næste.

Det samme er tilfældet med os, når vi taler om, at Helligåndens kraft er i os. Når vi fyldes af Helligånden - kærlighedens ånd, er vi i stand til at gøre noget godt, fx at række vores hænder frem mod næsten. Vi fyldes af livsmod der gør, at vi tør leve livet – for og med os selv og andre. Gennem kærligheden bliver Helligånden virkelig for os mennesker og til noget, vi konkret kan gøre fremadrettet.

Sammen med Faderen og Sønnen udgør Helligånden den treenige Gud.

Bibeltekster om Helligånden

- Helligåndens virke i Jesus - Jesu dåb: Mark. 1,8-11

- Helligåndens komme: Joh. 20,22, ApG. 2

- Helligåndens opgaver: Joh. 3,6-8